Arbejdsprocessen i at udfærdige et manuskript, og vejen til et forlag.  Del 1

​

At få et ja til en udgivelse, er for en forfatter det samme som nøglerne til himmelen. Og opstigningen for mig startede for alvor på fyldepennen.dk, men før det havde jeg prøvet flere afstikkere mod en verdensomspændende berømmelse.

Som så mange andre forfattere og digtere, startede min drøm med at jeg opdagede hvad mine superkræfter bestod af. Evnen til at sætte ord og vendinger sammen på nye måder, og en hulens masse fantasi. Ikke noget at prale med, men dog en erkendelse der gav mig en større selvforståelse og ro.

I mange år gik jeg og pudsede mine evner af, tog på højskoler, læste op til forskellige events. Her skal blandt andet Underskoven og Ord på flisen nævnes. Der findes andre arrangementer som henvender sig til forfattere og digtere, som man blandt andet kan få kontakt med gennem facebook.

Under udarbejdelsen af min første roman, sagde en forlægger der synes tilpas nok om mine evner som skribent, at hun gav mig et par råd. Et af rådene var at blive oprettet hos fyldepennen.dk og få en betalæser til at gennemgå manuskriptet.

Efter at have oplevet en jævn tilstrømning af kommentarer fra andre forfattere om mine digte og et par noveller, kommer der en tilfældig dag et brev fra en af dem jeg ofte kommenterede på og som tillige kunne lide mine tekster. Han kende en mand der ejede et lille forlag ved navn Forlaget Helle, og syntes jeg skulle rette henvendelse.

Jeg samler en stak digte og designer en forside, manuskriptet kalder jeg Nano poet, baseret på et af digtene, og sender det til forlaget. Jeg venter en rum tid, hvor de ikke svarer, men endelig kommer det.

De vil mægtig gerne udgive bogen, men skriver at jeg mindst skal have manuskriptet op på 80 sider for at det kan svare sig at udgive den. Jeg skal samtidig også indkredse hvad digtene overordnet skal handle om. Jeg vælger at skrive: moderne kommunikation kontra identiteten, hvordan vi bruger de sociale medier, og den påvirkning det giver.

 

​

​

Arbejdsprocessen i at udfærdige et manuskript, og vejen til et forlag. Del 2

​

I del 1 hørte vi om en af mulighederne for at blive opdaget, og få muligheden får at få udgivet sit materiale. I del 2 vil jeg komme ind på nogle af de glæder der er ved at kunne skrive forfatter på CV’et, men også de problematikker man kan komme ud for.

Da min digtsamling Nano poet udkom 30. april 2014, håbede jeg på at blive den næste nye stjerne på himmelen. Hvilket jo så ikke helt blev indfriet. Forlaget Helle sendte eksemplarer til flere anmeldere, men aviserne gjorde ikke ret meget ud af at fortælle om min bog.

Weekendavisen valgte IQ som ugens digt, men alle andre større dagblade valgte ikke at nævne den. Heller ikke tv-medierne fandt det umagen værd at give mig lejlighed til at fortælle om mit forfatterskab og manuskriptet.

På vestegnen hvor jeg bor, valgte Sydkysten at sende en journalist som interviewede mig og skrev denne artikel om Nano poet og mit forfatterskab:

http://sn.dk/Sydkysten/-Hvorfor-ikke-gaa-hen-og-sige-goddag/artikel/412233

Jeg skrev til flere journalister, i forsøg på at gøre dem interesserede. Fandt en der arbejdede hos Politiken, og som forklarede mig hvordan det forholdt sig omkring anmeldelser. De har en kulturredaktør der uddelegerer anmelderopgaver til journalisterne, og det er denne person der bestemmer om der skal komme en anmeldelse i avisen. Journalisten jeg skrev med havde selv læst digtsamlingen, idet de havde modtaget et eksemplar. Til mig sagde han at han syntes den havde potentiale, men han ikke bestemte hvad der kom med i den sidste ende.

Så de første erfaringer med at komme ud i offentligheden, har været meget fragmenteret. Jeg måtte selv finde anmeldere der ønskede at komme med en udtalelse. Det lykkedes at få et par venner på facebook, 2 bloggere og en bruger på litteratursiden.dk til at komme med deres mening om Nano poet. Det blev til nogle meget forskellige anmeldelser. Her er et par eksempler.

Kaj Hansen var ovenud begejstret, og kom med en mængde superlativer til bogen. Anmeldelsen kan læses her:

Nanopoet

Oprettet: 14.09.2014 - 19:01

Bog: "Nanopoet" Af Tue Omø

Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg læste Tue Omøs digtsamling Nanopoet, da jeg var forudindtaget på grund af Tue Omøs egne ord om, at fiction, fantasy og horror ligger hans hjerte nærmest. Hans lyrik er ikke præget af disse hjertens børn og tak for det. Den 49 årige forfatter har skrevet siden han var 16 år, men har først nu fået sin første bog udgivet, og det er ikke sket på et af de etablerede forlag, men på det kun et par år gamle forlag Helle, som er trådt ind på scenen som et forlag, der vil udgive bøger, som appellerer til fordybelse, eftertænksomhed og samtale, og de vil gerne hjælpe nye talentfulde forfattere med at få deres værker udgivet. Og det vil jeg da hilse velkommen som et godt alternativ til den overflod af bestsellerromaner, der trænger sig på i ethvert boghandlervindue. Tue Omø har længe kæmpet en ulige kamp for at få sit forfatterskab udgivet, hvilket han skriver om i et af sine digte ”Den elitære union”. Det lyder således:

Jeg vil gerne meldes ind
I den elitære union
men der ikke plads til poeter
uden de er behæftet
med medaljer og Nobel priser
Jeg har ikke papirer på mit intellekt.

Som det ses, så er Tue Omøs lyrik det, som jeg kalder knækprosa. Der er ikke rim, og versefødder, men der er i mange af hans digte, selv om de ikke handler om kærlighed og naturen, alligevel poesi over det. Versene er ikke episke, men som meget af vor tids lyrik stærkt fabulerende. De fleste af digtene er tankevækkende refleksioner over tidens problemer. I flere af dem aner man forfatterens stillingtagen til tidens kvasikommunikation, hvilket tydeligt ses i tvillingedigtene ”Indtrængerne”. Digtet Nano poet, som giver navn til hele digtsamlingen antyder også forfatterens tanker om vor tids kommunikationssamfund, der måske hen ad vejen kan blive til det scenarie, som den franske forfatter Michel Houellebecq fremmaner i sin bog ”Muligheden af en ø”
Tue Omøs digte er ikke let tilgængelige, og de skal læses mange gange, før de giver mening, men det lønner sig at være vedholdende. For nogen tid siden læste jeg en digtsamling af en af dem på parnasset, og hvis jeg skal sammenligne, hvad jeg fik ud af at læse henholdsvis ham og Tue Omø, så falder det ud til fordel for sidstnævnte.
Et af Omøs digte har været valgt som ugens digt i Weekendavisen. Det drejer sig om digtet IQ, som jeg så ikke ville have valgt. Mit udvalgte digt ville have være ”De berømte 15 minutter”, der handler om, ja netop de berømte 15 minutter.
I et af de lettest tilgængelige digte ”Rygtesmed” udfolder Ømø sig som humorist, så man kommer til at klukke af latter, for så pludselig at se alvoren i morskaben.
Jeg vil hermed gerne være med til at anerkende Tue Omø, så han kan blive kendt, for han fortjener at blive læst af mange.
En ting vil jeg dog beklage. Bogen mangler en indholdsfortegnelse, så man let kan finde et bestemt digt, hvis man vil vende tilbage til det, men ellers er bogen en pæn lille sag med omslag og layout af Helle Hansen.

 

Så kom der endnu en anmeldese af Nano poet. Denne fra en af facebook vennerne.

Anmeldelse af Eli H.:

Jeg vidste ikke om jeg skulle sige ja, da jeg blive spurgt om jeg ville anmelde Nano Poet. Jeg svor ellers at jeg aldrig ville læse digte, da de er for korte, og tit giver de ingen me-ning, kun at de skal rime Men efter at have læst digtsamlingen fandt jeg ud af at der er andre måder at skrive digte på og de kan både korte og lange, lyse og mørke, sjove og glade. 
Jeg vil udvælge nogle af digtene, som bare sidder fast i mindekarret.
Indtrængerne: Lige mine ord, det er så godt skrevet for det beskriver hverdagen med teknologien, så det gipper i én. 
Og der skal også være plads til et ”Stjernebarn”, genialt. 
Medløberen er jeg helt vild med, sådan!!
Glasklare flader beskriver virkelige hvor forskellige vi er. 
Rygtesmed: Er virkelig noget der sker hele tiden, men minder mig også samtidg om sangen Joke was on me ad Bee Gees.
Det sker aldrig i virkeligheden: Et hyggeligt digt. 
En stjerne er født: men kun på film. Jeg har også undret mig hvor 007’s bagage er?
Verden i en dråbe: genialt digt, sikke en tanke.
Orwell’det: Et godt ordspil og en løfte pegefinger, en vigtig en! 
Og Månen venter: Ny fortolkning af Pjerrot sagde til månen. Men denne her er en Uptodate. 
Det vigtigste digt er BØRNEHÆREN. Den skal LÆSES og HØRES af alle. Jeg håber at dem der er årsagen til dette digt, aldrig bliver lukket ud. 
Og så må jeg bare sætte projektørlys på PERFEKTE ILLUSIONER! Det er og bliver min favorit og dette uddrag fortæller bare alt om Nano.
Det eneste du kan tro på er at der er en ny dag og du er den eneste der kan give livet det indhold du ønsker
Det lyder måske for godt til at være sandt, alt det jeg skriver, men der også lidt negativt, men det skal der være, for ellers har man ikke skrevet det med hjertet. Jeg undrede mig over at du flere gan-ge konkludere til sidst med en linie eller to. Nogle gange må man gerne lade læseren tænke sit og lade det stå åben. Jeg har ikke stødt på det før. Der var også nogle digte, som var lidt for normale, eller for meget hverdagsagtig, men det skal der også var plads til. Der var bl.a. Garlands, som var lidt ligegyldig.
Digtet De berømte 15 minutter passer til dig, men du har allerede været berømt i længere tid, for jeg har brugt flere timer badet i børn, 1000 øjne, paranoia, drømmerne forsvandt ved årtusindskiftet og meget mere. Jeg håber inderligt, at de kommer tilbage i endnu en Nano Poet, tak.

Jeg lærte mange ting ved at læse anmeldelserne, om hvor forskelligt mennesker opfatter en tekst. og ikke mindst om det er en skolepige eller en akademiker, som udtrykker sin mening. Et par af anmelderne opfattede digtsmalingen meget negativt, mens andre så mere nuanceret på indholdet. Jeg ved ikke om det havde gjort en forskel hvis jeg havde sagt at de skulle læse dem med satiriske briller på. Men det gav mig til gengæld også noget at tænke over, til hvis jeg skulle være så heldig at få flere bøger ud i fremtiden. Vel at mærke digte, og lignende tekster.

Et andet punkt var så at få Nano poet tilgængelig som udlån på bibliotekerne. Jeg kontaktede mit lokale bibliotek, som i starten kom med nogle vævende forklaringer om at de ikke kunne se min udgivelse, på grund af at den ikke optrådte på DBC listen. En teknisk formalitet, men også at der ikke var kommet en lektørudtalelse, og det var den alle biblioteker købte bøger ud fra. men til sidst landede den på hylderne, hvor jeg og min kone en dag tog forbi for at tage billeder af bogen. Det er et af dem jeg bruger her i artiklen.   Jeg kontaktede et tilfældigt antal biblioteker, blandt andet Københavns biblioteker, og samtlige havde sagt nej til at modtage den. dog fandt jeg ud af at den var til rådighed som e-bog hos Helsingør biblioteker og Syddansk Universitet.

Da jeg forespurgte om hvad der gjorde at de havde sagt nej, kom en af meldingerne tilbage at der ikke havde været anmeldelser om bogen, og ingen havde spurgt efter den. sådanne oplevelser kan man som forfatter komme ud for, det kan ikke undgås.

Jeg havde sat Nano poet på facebook og skrev ofte om den. og en dag jeg var ude for at se om der stod noget om bogen, lagde jeg mærke til at der fandtes sider som gratis gav adgang til min bog. Jeg kontaktede mit forlag som skrev tilbage at det var blevet anmeldt til Dansk Forfatterforening, og til politiet. Jeg opdagede at min digtsamling blev brugt på såkaldte scamsider, hvis formål er at lokke oplysninger ud af brugerne. Jeg har advaret mod disse sider hvor jeg kan komme til det.

Så kom den glædelige nyhed at forlaget godt kunne tænke sig en fortsættelse af Nano poet. Det vil jeg fortælle om i del 3, hvor jeg også vil give nogle bud på hvordan man slår sit navn fast, og fremtiden som forfatter.

 

​

​

​

Arbejdsprocessen i at udfærdige et manuskript, og vejen til et forlag. Del 3

​

I del 1 og 2 fortalte jeg om en udgivelsesproces, der gav mig en mulighed for at kalde mig forfatter. Nu gælder det at få etableret forfatterskabet, og få adgang til medierne.

Da jeg havde fået et par anmeldelser på Nano poet mente forlaget at der var grobund for en ny bog. De spurgte om jeg havde gjort mig tanker om en fortsættelse af Nano poet, eller om jeg havde idéer til andre samlinger. Jeg havde på det tidspunkt allerede idéen om Nano poet interakt, en udvidelse af kommunikationsuniverset jeg skrev om i Nano poet. Der var også andre projekter jeg syslede med, men som igen blev lagt på hylden. Imens tog manuskriptet hurtigt form. Jeg havde rigeligt med materiale, der på en eller anden måde kunne gå ind under emnet.

Jeg arbejdede på flere romantitler ved siden af og andre digtsamlinger, som jeg vil tale om i sidste del. Her vil jeg afrunde artikelrækken med at komme ind på muligheder for alternative udgivelser. Også hvordan forfatteren kan få hjælp og vejledning til det fremtidige forfatterskab.

Men for at komme tilbage gjorde jeg bogen færdig og sendte 1. udkast til forlaget, flere af digtene lagde jeg ud til test på fyldepennen.dk. nogle af dem fik så god en tilbagemelding, at jeg var sikker på at jeg havde ramt rigtigt. Det er også nogle af dem der er mest læst, ud over mine Jack the Ripper gyserdigte (det er uden sammenligning de mest læste).

Der gik lang tid, der gik meget lang tid før jeg hørte fra Forlaget Helle, i den tid arbejdede jeg på nye titler og digte. Jeg fik skrevet en der hed På lykkehjul og Stejle, om livsstil og konsekvenser, som jeg sendte til et andet forlag. Men efter nogen tid, meldte de tilbage at det ikke blev til noget, fordi der ikke var sammenhæng nok i opsætningen. Jeg fik lov til at prøve igen, men det blev ikke til noget.

Min roman havde jeg til gengæld lidt mere held med, fik nogle gode tilbagemeldinger om hvad der kunne sørge for at den blev udgivet. Redaktøren skrev at jeg lavede den fejl som alle nye forfattere gør, for meget fortælling og for lidt tale. Eller som han skrev, for meget dig og for lidt dine hovedpersoner. Han rådede mig til at gå alle sætninger igennem, og ændre dem der kunne omdannes til tale. Jeg skulle også tænke over om der var elementer som kunne undværes eller omformuleres. Jeg havde under processen undersøgt, om der var andre forlag som udgav den genre jeg skriver i Dark Fantasy, men det er begrænset. Jeg skrev så til nogle forlag der kunne være mulige og spurgte til om de kunne være interesserede. De synes jeg skulle vende tilbage når jeg var helt klar med manuskriptet, da de syntes at idéen lød interessant nok til at de ville prøve.

I samme periode fik jeg inspiration fra virkeligheden, med fænomenet migration. Det fik mig til at starte en samling der skulle omhandle en flygtning, og de tanker han gør sig mens han rejser fra sit hjemland og til tryggere himmelstrøg. Men her støder han på ganske anderledes problemer, bare det at blive accepteret i bybilledet. Den samling er jeg først nu ved at være færdig med, og har et par idéer til hvordan den skal præsenteres. Kunne tænkes at jeg sætter mig selv på som ghostwriter…

Efter flere måneder vendte forlaget Helle tilbage og meddelte at de ikke havde råd til at udgive bogen. Det var ikke manuskriptet der var noget galt med, men ren økonomi. Forlaget var også i gang med en omfattende omstrukturering, og var ved at udgive et tidsskrift, som skulle give ikke-udgivne forfattere en mulighed. Tidsskriftet hedder Hagla, og skal udkomme et par gange om året, har vi fået fortalt. Dansk Forfatterforening inviterede alle forfattere til at høre om de nye tidsskrifter som i den forløbne tid er dukket op. Og på den måde fik jeg ansigt på redaktøren, der havde udgivet min første bog. Vi fik nogle gode diskussioner under arrangementet, og jeg fik et indblik i hvad de havde i tankerne omkring deres omlægning, og nye tiltag.

Der gik lidt tid, så fik jeg en mail om at forlaget kunne tænke sig at udgive Nano poet interakt som e-bog. Jeg skrev at jeg lige vil prøve bogen hos et andet forlag, eftersom de jo i første omgang havde sagt nej. Men efter at have fået afslag til at få bogen ud som fysisk medie hos et konkurrerende forlag, valgte jeg at sige ja til at Forlaget Helle kunne udgive digtsamlingen som e-bog. Jeg fik så samtidig at vide at både Nano poet og Nano poet interakt vil gå videre efter at kontrakten på Nano poet er udløbet, begge som e-bøger. Kontrakten lød for Nano poet på både en fysisk bog og en e-bog.

Nu har vi så været igennem korrekturen, hvor forlaget skal udarbejde en bogblok, der har vi aftalt at lave opsætningen så der i nær fremtid også kan laves en fysisk bog ud af manuskriptet. Jeg har korresponderet frem og tilbage med forlaget for at få sat det korrekte præg på forsiden. Jeg var ikke tilfreds med 1. udkast, men nu ser det meget bedre ud. I kontrakten står der så at jeg ikke må have mine digte andre steder henne end hos Forlaget. Så jeg skal ud og pille dem fra, på for eksempel fyldepennen.dk, og de andre sociale medier hvor jeg er repræsenteret. Jeg kan så ikke gøre noget ved at et af digtene er blevet udgivet i et tidsskrift, men det giver jo så bare omtale af bogen. Jeg vil bruge de kommentarer jeg har fået af digtene til at promovere Nano poet interakt, det vil jeg fortælle om i sidste del, og som sagt også komme dybere ind på fremtiden for forfatterskabet.

Jeg er blevet bedt om at komme med lidt udtalelser til pressemeddelelsen, forlaget havde et par spørgsmål jeg skulle tænke over, såsom:

Hvad fik dig til at skrive den?
Hvad er den røde tråd?
Hvordan fortsætter den Nano poet?

Det blev til denne lille indføring:

Angående digtsamlingen Nano poet interakt

 

Det var en skelsættende begivenhed for mig som forfatter den dag, Forlaget Helle udgav min første digtsamling Nano poet. En samling der reflekterer over den teknologiske udvikling, frem til internettet og de sociale medier. Jeg ønskede at belyse moderne kommunikation kontra identiteten, og hvordan vi forholder os til sproget på de nye kommunikationsveje.

Nano poet var en samling af meget gamle digte og nye, som alle på en eller anden måde havde omdrejningspunktet identiteten og den måde vi taler til hinanden på i dag. Og den idé skrev jeg videre på i en række digte, som samtidig rakte længere ud end selve emnet. Da så Forlaget Helle spurgte om jeg havde en ny bog i støbeskeen, sagde jeg selvfølgelig ja.

Det logiske var jo at fortsætte linjen fra den forrige digtsamling. Jeg fandt ved gennemlæsning af det nye materiale, at den samlingen skulle handle om interaktionen der foregår mellem mennesker. Det være sig på facebook, i samtaler, mail-korrespondance eller over mobilen. Under bearbejdningen kom der så mange forskellige aspekter frem, at bogen voksede og gav mange afspejlinger på den måde vi mennesker interagerer med hinanden og omgivelserne på, på godt og ondt.

Den skal lige kortes ned, men jeg har en formodning om at vi er ved at nå målet for den nye udgivelse. Har en boghandler der godt vil hjælpe med promoveringen af min bog. Skal også forbi andre boghandlere ligesom sidste gang.

Som tidligere omtalt har jeg tænkt mig at afrunde denne lille artikelrække, med at fortælle om alternative udgivelsesformer, og en uddybning af fremtiden for et forfatterskab.

​

​

Arbejdsprocessen i at udfærdige et manuskript, og vejen til et forlag. Del 4

 

Det kan være at du gennem de 3 foregående dele af denne artikelrække, har gjort dig tanker om hvad du kan bruge et forfatterskab til. Og om der er en fremtid i at skrive bøger.

Her i den sidste del, vil jeg komme ind på nogle af de muligheder der åbner sig, og om alternative udgivelsesformer. Jeg vil også lige nævne de økonomiske aspekter, idet du som forfatter har rettigheder til legater, og bibliotekspenge. Der ud over vil jeg komme ind på emner jeg ikke før har berørt, eller emner jeg gerne vil uddybe yderligere.

 

Måske vi skulle starte lidt fra en ende af, da jeg tænker vi skulle prøve et eksperiment.

Jeg vil sende en bog til et etableret forlag, lade os tage det største vi har, Gyldendal. Jeg har skrevet en roman, og gået den igennem, sådan som de har beskrevet på deres hjemmeside. De kan forlange at manuskriptet skal stå med 1½ linjeafstand som en af kriterierne. De kan også bede dig om at måle lixtallet på bogen, og anføre hvor mange ord der er i manuskriptet.

Når du har sat dit manuskript op efter forskrifterne, skal du lave en synopsis og et følgebrev, nogle kalder det også salgsbrev.

I nogle tilfælde ønsker de et par kapitler af din bog, der er det bedst at finde de mest interessante. Hvis ikke andet er nævnt skal du sende hele manuskriptet. Ofte kan du sende det som mail, men de store forlag ønsker det som printet. Selvom de skriver at de ikke sender manuskriptet tilbage, må du godt komme og hente det. De tilbageholder som udgangspunkt manuskriptet i ca. 1 måned.

 

Synopsis er en kortfattet opridsning af forløbet i din bog, suppleret med personkarakteristik.

Der skal som udgangspunkt være en stedangivelse, eller hvis det er en fiktiv verden, en kort forklaring om den. Beskriv den så levende du kan. Så skal du forklare om den problemstilling bogen omhandler, og de aspekter der udgør handlingen. Eventuelt en fortælling om samfundsstrukturen, og klasseopdeling i det samfund du beskriver.

Til sidst en lille opstilling af karakterer, persongalleri, eller hvad du nu kan finde på. Det er især påkrævet at figurerne fremstår så levende som muligt for den redaktør der skal tage stilling til en eventuel udgivelse.

Det vigtigste er at du holder teksten kort, og ikke med for lange forklaringer.

 

Følgebrevet, også kaldet salgsbrevet, er en beskrivelse af forfatteren og det produkt han eller hun forsøger at få udgivet. Følgebrevet er faktisk at sammenligne med en ansøgning til et job. Bare med den undtagelse, at du ikke behøver at beskrive det du til dagligt arbejder med, med mindre det har en relevans.

Der skal som minimum være navn, adresse, telefon/mobil nummer og mailadresse. Adresseoplysningerne kan skrives som sidehoved, så ligner det et firmabrev. Hvis du har et logo, kan det bruges i et sidehoved.

Meget kort beskriv dig selv, og hvordan du kom frem til at skrive. Fortæl med korte ord, hvad der fik dig i gang med manuskriptet, og hvorfor forlaget skal udgive bogen. Find de bedste argumenter for hvad der kunne friste forlaget.

Og henvis ellers til synopsis.

 

Forlaget sender altid en kvittering for modtagelsen, derefter kan der gå mellem 6-8 uger og op til 2 måneder. Det er alt efter om det er en digtsamling, noveller, eller en roman. Der er også forskel på om forlaget er etableret, et medudgiver forlag, eller selvudgiver.  Jeg forklarer lidt senere hvad forskellen er på de forskellige forlagstyper.

 

Forlaget vurderer om manuskriptet har økonomisk værdi for dem, og om der er en kvalitet i sproget, om forfatteren har en fremtid i bogverden.

Derefter bliver forfatteren tilbudt en kontrakt, hvori der står hvor meget bogen kommer til at koste, hvilken procentdel du vil opnå og eventuelt hvad honoraret er på. Forlaget kan også tilbyde dig ekstra ydelser, hvis du for eksempel selv har designet forsiden, skal du have betaling for det.

Som udgangspunkt er det forlagets pligt at promovere din udgivelse, de udsender en pressemeddelelse til medier, som jeg omtalte tidligere i artikelrækken. Forlaget har skrevet under på så vidt muligt at få medierne til at anmelde bøgerne, og få en lektørudtalelse til bibliotekerne.

 

Er du heldig, bliver din bog omtalt i aviser, på TV og nettet.

 

Det er dog ikke kun forlaget som skal trække hele læsset, for du er næsten forpligtet til selv at trække noget af læsset. For eksempel som minimum at lave en profil på en eller flere sociale medier, få sat navnet fast, ved eksempelvis at blande dig i den offentlige debat om de emner der interesserer dig. Der ud over er det dig, der skal tage kontakten med de forskellige medier.

Du skal være opmærksom på at markedsføring ikke kommer af sig selv, at du selv har en andel i at fremme dit forfatterskab. Det gør en udgivelse heller ikke, men er en proces af hårdt slid, mange afslag og ærgrelser. Du får ikke et klart svar fra et forlag hvis det bliver et nej, det er sjældent at de skriver andet end tak for lån.

 

Der kan komme muligheder for at din bog bliver tilbudt udgivet som lydbog, hvis forlaget ser at der er potentiale. Ellers er der firmaer som giver dig den mulighed, hvis du har et manuskript du selv har copyright på.

 

Alle kan blive forfatter, men det er talentet der afgør om man kommer ud over de rodede kommodeskuffer og de overfyldte skraldespande fulde af overskrevne papirlapper.

Som eksempler kunne nævnes:

J.R.R. Tolkien var slægtsforsker og professor i keltiske sprog, før han skrev hobitten. Og på opfordring fra talrige fans, blev Ringenes Herre til. Men Tolkien har skrevet andre værker end de kendte. Mest af det er relateret til mytologi.

Nietsche var filolog og filosof men blev mest kendt for sin overmenneske teori og en række filosofiske værker, der i blandt So spracht Zarathustra eller på dansk således talte Zarathustra og Faust.

Stephen King er en af nyere tids største forfattere, men inden han begyndte at kunne leve af sine bøger var han skolelærer.

Af danske forfattere kan nævnes Leif Davidsen, der var udenrigskorrespondent, men da han kom hjem begyndte at skrive spændingsromaner baseret på erfaringerne fra sit arbejde.

 

Der er også andre veje ind i forfatterskabet, Mary Shelley skrev Frankenstein, men det var på grund af Lord Byron den overhovedet kom ud. Hun var jo ellers gift med Percy Shelley. Karen Blixen måtte ty til at få udgivet sin bog under navnet Isak Dinesen, men hun skrev også under andre navne ud over sit eget, før hun begyndte at bruge sit eget.

 

Er det så kun at skrive digtsamlinger, noveller og romaner jeg som forfatter kan arbejde, eller er der andre ting jeg kan bruge mit forfatterskab til?

Ja, der er faktisk mange ting, og jeg kan da lige vise nogle eksempler. Som du så oppe i afsnittet om forskellige indfaldsvinkler til et forfatterskab, er det ikke alle som bliver forfattere som første job, men snarere at det kommer med i processen.

En forfatter der kommer videre end at skrive sine bøger, kan blive tilbudt at omskrive sit materiale til et manuskript, enten til teater, film eller måske spil.

En forfatter kan også agere ghostwriter for personer, som ikke selv har den tekniske færdighed der skal til. Han eller hun kan blive sat til at oversætte en bog, eller få opgaver om at være betalæser muligvis korrekturlæsning. Nogle forfattere tilbyder at hjælpe andre med at sætte et manuskript op. LS2 hjalp Ditte Jeier med at fremstille en digtsamling, hun kunne sende til et forlag.

 

Men hvad er forskellen på de forskellige forlag, vil du nok spørge. Der er tre hovedtyper: etablerede forlag, medudgiver forlag og selvudgivere.

 

Et etableret forlag kan være Gyldendal, Rosinante, Tellerup bare for at nævne nogle få. De tager sig af hele udgivelsesprocessen, fra de siger ja til dit manuskript og til den kommer i handlen. De styrer også markedsføringen, så langt som til at gøre opmærksom på udgivelsen.

Et traditionelt forlag, har mange års erfaringer med hvordan en bogproces foregår, og derfor har de også en politik som sommetider kan være hæmmende for en forfatter. Men vil man være sikker på at få sine budskaber igennem og at der er kvalitet i produktet man vil stå med, er det nok de etablerede du skal prøve din udgivelse hos først. Hvis det ikke lykkes er der andre aktører.

 

Medudgiver forlag kaldes også i nogle tilfælde mikroforlag, som kan være en forfatter der selv har startet sit eget forlag op, for at styre hele processen selv. Forfatteren har så fået andre med ind under sit navn, men udgiver et lille antal eksemplarer.

 

Fandt en god beskrivelse af hvordan en medudgiver kunne se ud. Citatet er fra Politiken:

Hvad er forskellen på Candied Crime og et ”normalt” forlag?

Vi er egentlig normale nok, sådan da. Men i modsætning til traditionelle forlag, som typisk sænker forfatterens honorar i disse forlagskrisetider, går vi den modsatte vej. Vi har ikke nogen standardkontrakt, men mindste honorar er 15% for papirbøger og 50% for e-bøger. Og hvis vi kun skal udgive en velredigeret e-bog, som stort set er klar til formatering, går vi noget højere op.

Selvudgiverforlag

Der er flere forskellige modeller for forlag, hvor forfatterne selv er med til at betale for udgivelsen. Fra selvbetalt print on demand til medfinansiering.
Der findes efterhånden mange veje for potentielle forfattere, som gør det muligt at få udgivet bøger, hvis man er villig til selv at deltage i finansieringen. Vilkårene på de såkaldte medudgiverforlag er forskellige fra forlag til forlag...

 

 

Selvudgivere er som regel forfattere der gennem eget netværk udgiver sine bøger, og er tilknyttet tjenester som Saxo.com, Gopubli.sh eller andre platforme. Selvudgivere har kontrollen over udgivelsesprocessen og styrer selv alle instanser af udgivelsen. LS2 er selvudgivere og har skrevet en digtsamling de har udgivet i Danmark via Saxo.com og i England via Lulu.com. Det startede med LS2 favoritter/LS2 Favourites men blev genudgivet som Glimt af lys/Shimmer of Light med flere digte ilagt. Lene Skovsende fra LS2 har denne kommentar til det at være selvudgiver:

 

Er der så økonomi i at være forfatter, vil du nok tænke. Som udgangspunkt vil det være et stort nej, i hvert fald indtil man har opnået et vist oplag. Men der er andre muligheder end bare at udgive sine bøger, man kunne for eksempel søge fonde og legater. Man får også bibliotekspenge, som jeg før har omtalt, hvis bogen har været lånt ud i et vist omfang.

 

Forfatter er en titel alle kan tilegne sig. Den er ikke beskyttet på samme måde som andre håndværksfag, hvor det kræves at man har papir på at kunne kalde sig det. Dog er der en uskreven reel om at man først kan kalde sig rigtig forfatter, når du står med en bog i hånden. Jeg har været forbi emnet før i en af de andre dele, men føler at jeg lige vil skitsere det igen.

For som forfatter har du visse færdigheder i at opstille et manuskript, men denne færdighed kan sagtens pudses af og måske forbedres. Mange aftenskoler har tilbud om forfatterkurser, og som før omtalt forfatterskolen.

Hos Dansk forfatterforening har de mange kurser du kan tilmelde dig, det kræver dog et medlemskab. Du kan finde oplysninger om interesseorganisationen her, og de kurser de tilbyder:

 

http://danskforfatterforening.dk/kursusinformation/

 

http://internationalcommunication.dk/dansk-kurser.html?gclid=CK7q8JW7wM0CFcO4GwodKIoJ9g

 

nu har jeg skitseret nogle værktøjer og informationer, der kan få dig videre i dit forfatterskab. Jeg håber du kan bruge lidt af de ting jeg har lagt frem, hvis der skulle være noget du kunne tænke dig jeg fik skrevet om, eller uddybet skal du være velkommen til at lægge en kommentar eller skrive til mig.

 

Til slut vil jeg citere fra Stephen King der i sin biografi At skrive, har sagt at hvis du skriver i en time eller mere er du forfatter. Det er så et spørgsmål om medieverden opdager dit talent. Men er du ihærdig og stædig, skal det nok lykkes for dig.

Bare du selv tror på det du gør, og ikke stopper op fordi nogen kalder det bras, det kunne jo være at du var forud for din tid.