top of page

Eternal DarkRay

ISBN-9788799912957

​

Bogstaverne bløder på væggen, malet med en afrevet arm. På et tog der suser gennem natten uden at stoppe. Metallet er revet op på størstedelen af togstammen. Der flyder med lig af soldater. En grotesk skygge kaster sig af vognen og iler mod havet. Toget har destination mod Land’s End, Cornwall, England.Passagererne er civile der er smittet med DarkRay Psychosis. Spørgsmålet er så om det er sandt. Fire af passagererne er udvalgt til at løse gåden om mørkemændenes herre og finde hans skjulte formål. Hvorfor vente 4000 år på at komme til verden som computervirus?Eternal DarkRay handler om fire vidt forskellige personer som skæbnen bringer sammen i en kamp om Jordens beståen, men også om de valg de hver især er nødt til tage, og ikke mindst viljen til at tage disse valg, uanset deres konsekvenser.Eternal DarkRay er blodig dark urban fantasy.

af OutlandEli | 17/04/2018

  • ​

Jeg vil komme med min mening om denne spændende overskridende sci-fi, gyser, horror og et fluepapir uden lige. Jeg må lige indrømme først at jeg forsøgte at læse den i bogform, men den var tung både formatet og overblikket, men så kom e-bogen. Det var redningen, for denne roman skal nydes lidt ad gangen lige som et glas cognac. Smag godt på den og gå så videre.

Der er mange personer med, men man finder hurtigt ud af hvem er hovedpersonerne, som også bliver ens favoritter, for man vil holde af dem, græde, glæde sig, grine og skælde ud sammen med dem. Mine foretrukne scener er tog og helikopter kapitlerne , for når man kommer dertil er det hele værd. Snyd dig ikke for den oplevelse. 

Hvis jeg skal pege noget mindre godt ud er nok de mange alternativer pr. person, men bare man følger godt med, eller lige får læst det igen. Der er også nogen steder hvor man ikke lige ved om man er i nu- eller datid eller cyberspace, men det gør ikke så meget for handlingen og spændingen følger hele bogen igennem.

831984_950_1200_27_0_1545_1068_4.jpg

Tue Omø fra Brøndby debuterede som digter med digtsamlingen ?Nano Poet?, der blev udgivet i 2014. Foto: Anders Dall

 

- Jeg bruger digtene til at holde mig selv i virkeligheden

Opdateret 26. juli 2016 kl. 10:41

Sydkysten - 26. juli 2016 kl. 10:28

Af Anders Dall

​

Modsætninger mødes i Tue Omøs skriveværksted, hvor fantasien får frit løb i gotiske science fiction-romaner, og tanker om sociale forhold får liv i digtform.

Da Tue Omø sidste år fyldte 50, markerede han det ved at skrive en digt-trilogi. Om sig selv, til sig selv. Det var ikke tilfældigt, at han lagde sig selv i hænderne på digtformen. Verselinjerne tilbyder en struktur, som Tue Omø hyppigt anvender, når han stiller skarpt på hverdagens sociale forhold eller sig selv, som der sker i trilogien "Mørk sjæl lyst hoved".

- Det handler om den her sammensatte person. Det ene øjeblik hører han klassisk, og det næste står han og headbanger. Det er de der modsætninger, som et menneske nogle gange består af, og alle de der tanker, man gør sig om sig selv i forhold til sin omverden, og det er også meget det, som jeg skriver om, siger Tue Omø.

Han har skrevet digte, noveller og romaner de sidste 25 år, men det er først inden for de sidste par år, at ordene har fundet vej til et forlag, der gerne vil udgive dem.

Det skete med digtsamlingerne "Nano Poet", der blev udgivet i 2014 og fortsættelsen "Nano Poet Interakt", som udkom som E-bog i maj 2016.

- I digtform kan jeg bedre komme ind i de der sociale forhold, og de der interaktioner og kommunikationsformer, som jeg meget skriver om. Jeg prøver også at gøre det i romanform, men der ender jeg altid med at skrive science fiction og fantasy. Derfor bruger jeg digtene til at rense mig selv og for at holde mig selv i virkeligheden og være den der observatør, den som hele tiden sætter fokus på de ting, som der er godt ved et menneske, og de ting, der ikke er så godt ved mennesket, fortæller Tue Omø.

Produktiv

Tue Omø har allerede gang i flere projekter. En digtsamling om flygtninge, en gotisk roman, der handler om en dreng, der kan gemme sig i skyggerne, og yderligere to science fiction-romaner, der skal blive til en romanserie. Det er blot nogle af de projekter, som tager form i Tue Omøs skriveværksted.

Han er hele tiden opmærksom på ord, der kan give inspiration til hans bøger. Til daglig arbejder han i TDC/YOUSEEs support-afdeling. Her har samtaler med kunder fra det virkelige liv givet inspiration til digte, mens fantasien derhjemme buldrer derudad med ideer til scener eller karakterer i en science-fiction roman.

- Jeg har forsøgt mig med nogle andre former for romaner, socialrealistiske romaner, men det er jeg ikke god til, jeg kan godt lide at have lidt fantasi, og min fantasi har det nogle gange med at løbe af med mig, og det er jo egentlig ret interessant, men samtidig er det også hamrende irriterende. Man sidder lige i en kærlig samtale med konen og så lige pludselig: "Ah, der var et ord, jeg lige skulle skrive ned", eller: "Der var en sætning eller en scene." Nogen gange kan det være irriterende, også for hende, fordi hun tænker: "Ej, hvad laver han nu?" Den (fantasien red.) kører ret meget, og nogle gange kunne man godt lige bruge sådan et mindekar som Harry Potter, ik'?, siger Tue Omø.

Bogforum

Det styrkede selvtilliden, da Tue Omø i 2014 for første gang fik udgivet noget af sit materiale.

Han har i mange år fået det ene afslag efter det andet fra forlag, men han blev ved med at skrive og ved med at henvende sig. Det gav pote, da forlaget Helle viste interesse og udgav hans digte.

Digteren håbede selv, at debuten med digtsamlingen "Nano Poet" og fortsættelsen "Nano Poet Interakt" ville blive startskuddet til et større fokus omkring hans forfatterskab, men sådan gik det ikke. Weekendavisen bragte et af hans digte fra den første digtsamling, men ellers skete der ikke så forfærdeligt meget, forklarer Tue Omø.

- Jeg kan sige dig en ting. Første gang jeg oplevede det her med at få et ja til at få udgivet sin bog, der var jeg selvfølgelig euforisk. Jeg tænkte: "Så nu åbner verden sig," men der fik jeg godt nok mine fødder ned på jorden bagefter, for der skete ikke så meget, som jeg havde regnet med, siger Tue Omø og uddyber:

- Nu er der så gået to år imellem de her ting, og jeg tror nok, at jeg begynder at forstå, hvordan jeg skal gebærde mig ude på de der sociale medier i forhold til, hvordan skal jeg få hul i gennem. Det er jo bare om at blive ved.

At det alligevel har haft en betydning at være udgivet digter, mærkede Tue Omø, da forlaget Helle ringede og bad ham om at læse op fra "Nano Poet Interakt til Bogforum, der foregår i november 2016 og er årets største bogmesse. Han har valgt at læse digtet "Casanova", der handler om parforhold. Det er det digt, som brænder bedst igennem, mener Tue Omø, som var både glad og stolt, da han modtog nyheden.

- Jeg siger dig bare, jeg tænkte hold da op, det er virkelig stort det her. Og vi får oven i købet 10 minutter til at fortælle lidt om os selv, og det er jo rigtig flot. På ti minutter kan man sandelig nå at fortælle meget.

KOMMENTARER

561178_930_9300_26_0_1521_1051_2.jpg

- Hvorfor ikke gå hen og sige goddag?

Sydkysten - 04. juni 2014 kl. 13:17

Af Johnny Gudmand

Kontakt redaktionen

Spørgsmålet er en del af den undren, der ligger som fundament for Tue Omøs første digtsamling, Nano poet, som han den 30. april fik udgivet i samarbejde med Forlaget Helle.

- I dag kommunikerer vi med hinanden via facebook og smartphones. Privatlivet er flyttet ud i offentligheden. Den anden dag hørte jeg en mand slå op med sin kone over telefonen. De unge sidder og sms'er med hinanden. Hvorfor ikke gå hen og sige goddag? Svære ting kommunikerer man om over telefonen. Man holder en afstand. Med dagens teknologi har vi 100 tv-programmer, og vi lukker os mere og mere inde. Vi bliver intolerante. Vi kan fornemme de andres verdenen, men vi går ikke ind, siger 49-årige Tue Omø, der bor med sin kone og 14-årige søn i Brøndby Strand.

En dinosaur

Digteren mener, at alt kan blive for perfekt nu om dage.

- Jeg er en dinosaur. Jeg har det bedre med et analogt signal end et digitalt. Det digitale bliver for perfekt. Hvor er charmen henne i det perfekte? Hvor er mennesket? Derfor fik jeg lyst til at skrive Nano poet, fortæller digteren.

Netop det analoge og digitale kender han særdeles godt til.

- Jeg arbejder hos Yousee/TDC som tv- og bredbåndssupporter. Her kommunikerer jeg med mange mennesker og forsøger at afdække deres behov og hjælpe. Det har været med til at give inspiration til Nano poet, siger han.

Digtsamlingens titel er velovervejet, og udgivelsen var godt et år undervejs.

- Nano er jo en milliardenedel. Vi bruger det i moderne teknologi. Samtidig er vi som mennesker også en lillebitte del af det store hele, siger Tue Omø.

Et af digterens digte, IQ, blev valgt som ugens digt i Weekendavisen.

- Wow, tænkte jeg. Det var godt og spændende at få det i. Digtet handler om intelligens, men også accepten af hvordan vi er os og kan leve med det, siger han.

Observatøren

Brøndby-borgeren har digtet, siden han var 16 år gammel, og han har også skrevet musik, malet og skriver også noveller og romaner. Inspirationen kommer til ham fra mange forskellige steder.

- Det at være sammen med mennesker inspirerer mig. Jeg vil kalde mig observatør. Jeg ser, hvordan vi er over for hinanden, og så opsnapper jeg et eller andet. Det kan være én, der siger en god sætning, fortæller Tue Omø.

Interessen for digte er han ikke ene om.

- Mine kone og jeg har også siddet og skrevet digte sammen, hvor vi har skrevet et vers hver. Vi har også udgivet sammen, fortæller Tue Omø.

Digteren er nu i gang med en efterfølger til Nano poet.

bottom of page